Skab et personligt udtryk på boligen med denne guide 

Har du et lækkert hjem, men mangler der lidt mere af dig i indretningen, så er der råd at hente her, hvor vi vil dykke ned i gode måder at skabe et personligt udtryk i egen bolig. 

Når du er kørt træt i de generelle tendenser 

Vi lever i dag i en verden, hvor der er nem adgang til alverdens inspirationskilder og det er hovedsageligt takket være vores adgang til internettet. På de sociale medier og en masse andre steder, kan vi hver dag se billeder og videoer af det som man før i tiden var nødt til at købe et boligmagasin for at opdage og det afspejler sig også meget i den generelle indretning af vores hjem. 

På hjemmesider som f.eks. Hjemmeland.dk finder du, ligesom mange andre steder, artikler og billeder med idéer til hvad du skal have lavet næste gang, men er du egentlig ved at køre død i at alt er noget der ligner det som alle andre har? 

Moderne mosbilleder med et personligt touch 

Det er slet ikke så svært at personliggøre en bolig, som man skulle tro og du behøver ikke en børneflok og deres kreative gaver, for at sætte lidt spræl i gaden. Er du en kreativ ildsjæl kan du udnytte dine evner her og det er ikke engang fordi at der er behov for 27 forskellige pangfarver, når du skal skabe det personlige udtryk.  

Hvis du netop er kreativ selv og elsker at nørde i at lave dine egne ting, kan du kaste dig over vægtæpper, gulvtæpper og lignende der samtidig kan være med til at skabe en hyggelig atmosfære, fordi bløde ting har denne egenskab. Noget der for tiden også hitter stort, er de flotte mos-billeder. 

Mosbilleder kan være abstrakte, men de kan faktisk også ligne noget specifikt. Har du været en rejselysten person, så lav evt. Et flot mosbillede der forestiller et verdenskort og sæt nåle i de steder hvor du har været allerede. På denne måde kombinerer du det personlige med det moderne look i dit hjem.  

Er du egentlig hamrende ligeglad med om det er moderne og ligner et hjem der er som taget ud af et boligmagasin, så er der endnu flere måder du kan få det personlige touch i dit hjem. Find farver du elsker og prøv at lege med forskellige former for belysning, så det hele kommer korrekt til udtryk. Er du slet ikke kreativt anlagt og ønsker du ikke at kaste dig over noget med maling og farver, så udnyt at det atter er smart med plakater i rammer og find noget der er lige dig, som kan pryde væggene.