Foldekasser til legetøjsopbevaring
Aykasa og Hay med deres mange forskellige foldekasser har taget indretnings-verdenen med storm. I de fleste moderne danske hjem kan du hurtigt få øje på de flotte opbevaringskasser, som har et flot grafisk udtryk som nemt kan passe ind i ethvert hjem. Kasserne giver dig en holdbar løsning til opbevaring, og du finder hurtigt ud af, at de gør organisering af hjemme meget lettere.
Hos Little Happy finder du et bredt udvalg af de mange foldekasser fra både Aykasa og Hay. Foldekasser er den ideelle løsning til dig der gerne vil have en nem og enkel løsning til alle de mange ting som hurtigt kan ligge og flyde og fylde i hjemmet.
Den hurtigste vej til et ryddeligt børneværelse
Med de populære foldekasser finder du hurtigt ud af, at de er den nemmeste og hurtigste vej til et ryddeligt børneværelse. Med kasserne i barnets yndlingsfarver vil det ikke være noget problem at få barnet til at rydde op efter sig. Kasserne findes i utallige farver, så de kan sættes sammen i forskellige farver eller ensrettet. Derudover findes kasserne også i 3 praktiske størrelser som kan bruges til forskelligt hver især;
- Den lille foldekasse
Foldekassen i størrelse mini er perfekt til det lidt mindre legetøj eller tøj. Til små dukker eller mindre byggeklodser er denne kasse perfekt. Den kan også nemt bruges i tøjskabet hvor henholdsvis sokker eller undertøj nemt kan passe ned i denne størrelse kasse.
- Den mellem foldekasse
Foldekassen i midi er god til større elementer som bamser, større dukker eller noget tredje. Foldekassen kan også nemt bruges til opbevaring af barnets sko, så de ikke ligger og flyder på hele gulvet, og nemt kan findes frem når de forskellige par skal bruges.
- Den store foldekasse
Den store foldekasse er ideel til opbevaring af legetøj unnder sengen. Her er der masser plads, og her kan f.eks. opbevares spil, eller noget af det legetøj som barnet ikke bruger så ofte. Her kan også opbevares vinterjakker i sommerhalvåret, så man ikke behøver bruge plads i skabet til dette.
Foldekasser i resten af hjemmet
Men, de praktiske foldekasser behøves ikke kun bruges på børneværelset til legetøj – nej, kasserne kan bruges i hele hjemmet. Da de som sagt findes i utallige farver, vil det være nemt at finde nogle der passer ind til indretningen i de forskellige rum.
På badeværelset er foldekasserne ideelle. Her bliver skufferne hurtigt rodede, og det kan de smarte foldekasser nemt lave om på. Her kan foldekassen i mini nemt organisere jeres ting så i har en kasse hver, og på den måde ikke smider alle jeres ting væk.
I køkkenet eller stuen kan kasserne også sagtens bruges. Man kan bl.a. have planter og andet stående i kassen, så der kommer en fin detalje i indretningen. I køleskabet kan kasserne også nemt opbevare frugt og grønt eller andet som der lige mangler en plads.